Skal mor og far mon skilles?
Hvorfor går de fra hinanden?
Hvad med det jeg gerne vil?
Bliv hørt! Brug barnets initiativret
Tanker og følelser
Hemmeligheder og ansvar
Hvor skal jeg være?
Mor og fars opførsel
Nye familier
Hvordan kan jeg få det bedre?
Andre børn fortæller
Børnegrupper
Møde i Statsforvaltningen
Skilsmisseordbog




Børnesamtale

Til en børnesamtale i Statsforvaltningen får du som barn mulighed for at sige, hvordan du gerne vil have det, når far og mor flytter fra hinanden. Du får f.eks. mulighed for at sige, hvornår du gerne vil være hos far, hvis du bor hos mor eller hos mor, hvis du bor hos far.

Det er op til dig, om du vil sige noget til en børnesamtale. Hvis du ikke har lyst til at sige noget, så skal du bare sige det, og så slutter samtalen der.

Til børnesamtalen møder du en børnesagkyndig rådgiver, som er vant til at tale med børn om skilsmisser. Din far og mor skal ikke være med til samtalen, men de må gerne følge dig til samtalen.

Den børnesagkyndige rådgiver skal skrive din mening ned, så din far og mor og sagsbehandleren kan læse det senere. På den måde finder de ud af, hvad du mener.

Hvis far og mor kan blive enige, når de har læst din mening, så sker der ikke mere.

Men hvis de ikke kan blive enige, så vil sagsbehandleren bestemme, hvor meget du skal være hos mor, og hvor meget du skal være hos far. Sagsbehandleren vil lytte meget til det, du har sagt, men det er ikke sikkert, at han/hun bestemmer præcis det, som du godt kunne tænke dig. Sagsbehandleren skal finde ud af, hvad der er bedst for dig.

Større bogstaver
Dagbog Bøger Links Hvem er vi Kontakt