Få teksten læst op Højttaler
Skal mor og far mon skilles?
Hvorfor går de fra hinanden?
Hvad med det jeg gerne vil?
Bliv hørt! Brug barnets initiativret
Tanker og følelser
Hemmeligheder og ansvar
Hvor skal jeg være?
Mor og fars opførsel
Nye familier
Hvordan kan jeg få det bedre?
Andre børn fortæller
Børnegrupper
Møde i Statsforvaltningen
Skilsmisseordbog

Nogle børn bliver med tiden glade for deres papfar eller papmor. Og måske har I boet sammen i mange år, som en familie. Derfor kan det være rigtig svært for dig, hvis din mor og papfar eller din far og papmor går fra hinanden. Nogle børn bliver lige så kede af det, som dengang da deres far og mor gik fra hinanden.

Måske er du bange for at miste kontakten til din papfar eller papmor?

Måske er du bange for, at du ikke kommer til at se din papfar eller papmor mere?

Det kan også være, at du har papsøskende eller halvsøskende, som du er bange for at miste?

Hvis du gerne vil blive ved med at se din papmor eller papfar, kan du fortælle det til din mor eller far. Det kan godt lade sig gøre at være sammen med dem, hvis de voksne er enige om det. Mange forældre synes, at det er OK, at man besøger sin papmor og papfar.

Hvis du har en halvsøster eller halvbror, kan I måske følges ad på samvær hos din papfar eller papmor? Bare en gang imellem.

Det er de voksne, der bestemmer, om du kan blive ved med at se din papmor og papfar. Hvis de ikke synes, det er en god idé, at I skal ses, kan det være svært for dig. Hvis de voksne har taget en beslutning, der gør dig ked af det, er det vigtigt, at du fortæller dem, hvordan du har det. Hvis du ikke kan snakke med din far eller mor om det, kender du måske en anden voksen, du kan snakke med.

Hvis du er ked af det, kan du læse om at få det bedre her.

Større bogstaver
Dagbog Bøger Links Hvem er vi Kontakt