Få teksten læst op Højttaler
Skal mor og far mon skilles?
Hvorfor går de fra hinanden?
Hvad med det jeg gerne vil?
Bliv hørt! Brug barnets initiativret
Tanker og følelser
Hemmeligheder og ansvar
Hvor skal jeg være?
Mor og fars opførsel
Nye familier
Hvordan kan jeg få det bedre?
Andre børn fortæller
Børnegrupper
Møde i Statsforvaltningen
Skilsmisseordbog

Emil, 9 år
Far siger, at vi stadig vil være en familie, selv om vi ikke længere bor sammen.
Mor siger, hun ikke ved, hvordan tingene vil fungere. Jeg kan bare ikke forestille mig, hvordan mit liv bliver.
Hvem vil følge mig til fodbold onsdag aften, når min far ikke bor her mere?

Det er helt normalt, at du er forvirret, hvis din mor og far flytter fra hinanden.

Måske er der ingen, der fortæller dig, hvad der foregår. Måske siger din mor og far noget forskelligt til dig.

Måske er du forvirret, fordi du ikke ved, hvor du skal bo. Det kan være, at du skal flytte væk fra din skole og dine venner.

Det kan være, at du skal bo noget af tiden hos din mor og noget af tiden hos din far. Måske synes du, at dette er rigtig svært at skulle være to steder.

Måske tænker du på, om du må fortælle din mor og far, hvad du oplever, når du er hos den anden.

Det er en god idé at tale med din mor og far om, hvad du går og tænker på. Bed dem fortælle dig, hvad der sker – og hvad der skal ske.

Det kan også være, du kender en anden voksen, der kan være god at tale med, når du er forvirret. Det kan f.eks. være din lærer eller en af dine bedsteforældre.

Husk, du må godt fortælle, hvad der forvirrer dig.

Større bogstaver
Dagbog Bøger Links Hvem er vi Kontakt