Få teksten læst op Højttaler
Skal mor og far mon skilles?
Hvorfor går de fra hinanden?
Hvad med det jeg gerne vil?
Bliv hørt! Brug barnets initiativret
Tanker og følelser
Hemmeligheder og ansvar
Hvor skal jeg være?
Mor og fars opførsel
Nye familier
Hvordan kan jeg få det bedre?
Andre børn fortæller
Børnegrupper
Møde i Statsforvaltningen
Skilsmisseordbog

Sofie, 11 år
Jeg har ikke fortalt nogen af mine venner, at mine forældre bor hver for sig. Det er for pinligt. Jeg lader som om, at min far er på arbejde, hvis der kommer nogen hjem og leger. Jeg er bange for, at de vil drille mig. Det er som om, vi ikke er en rigtig familie mere.

Det er ok at blive flov, hvis din familie pludselig ikke er, som den plejer at være. Du kan være flov, fordi du tror, at andre snakker om dig og din familie, når du ikke er der.

Hvis dine forældre er ved at flytte fra hinanden, har du måske ikke lyst til at tage dine venner med hjem, fordi du er bange for, at din mor og far skal begynde at skændes. Hvis de er flyttet fra hinanden, vil du måske ikke have, at dine venner skal opdage, at det kun er din mor eller far, der bor der. Måske er du bange for at blive mobbet.

Selv om du synes, det er flovt, er det en god idé at tale med nogen om, hvordan du har det. Dine venner kan måske mærke, at du ikke er glad. Men de ved ikke, hvad de skal gøre for at hjælpe dig, hvis du ikke fortæller dem, hvad der er galt. Det kan også være en god ide at tale med din mor eller din far, eller en anden, som du stoler på. Du kan få det bedre ved at tale om det. Der er mange børn i Danmark, der har forældre, der ikke bor sammen. Måske er der en i din klasse, du kan tale med om det. Der er sikkert også andre på din skole, der har det ligesom dig.

Husk, selv om du er flov, er det en god ide at dele dine tanker med andre.

Større bogstaver
Dagbog Bøger Links Hvem er vi Kontakt