Statsforvaltning

En statsforvaltning er et sted, hvor forældre kan komme til møde, når de skal flytte fra hinanden, eller når de ikke bor sammen. På en statsforvaltning arbejder der sagsbehandlere og børnesagkyndige rådgivere. Statsforvaltningen kan hjælpe forældre med at blive enige om ting, der handler om børn. Det kan være om, hvornår børn skal være hos den forælder, de ikke bor hos. Det kan også være at hjælpe forældre til at blive bedre til at samarbejde om børn.

Du kan også komme til en børnesamtale på statsforvaltningen, hvis din far og mor ikke er enige om, hvornår du skal være hos dem hver især.

Sagsbehandleren og den børnesagkyndige vil gøre, hvad de kan for at hjælpe børn og voksne.

Tilbage